Jakob Dyrman med Dyrman i Vesthimmerlands Kommune T-shirt
Kulturog fritid

Stærke fællesskaber og levende kulturarv

Som medlem af Kultur- og Fritidsudvalget gennem to byrådsperioder har jeg oplevet, hvor meget det betyder, når politikere og borgere arbejder tæt sammen om foreninger, kulturinstitutioner og landsbyliv. Derfor vil jeg fortsat styrke både landdistriktsrådet og fritidsrådet – så vi sikrer et bredt borgerengagement og reel medindflydelse på kultur- og foreningslivet i hele kommunen.
Vesthimmerlands Kommune rummer en helt unik kulturarv, der spænder fra vikingetiden og middelalderen til nyere tids store fortællinger. Jeg vil arbejde for at understøtte de mange gode projekter, som giver vores fælles historie liv – fra Vikingeborgen Aggersborg til Frederik VII’s kanal i Løgstør, fra historien om Livø til formidlingen af Thit og Johs. V. Jensens betydning for dansk kultur.
For mig handler kultur- og fritidspolitik om meget mere end arrangementer og bygninger. Det handler om at styrke de fællesskaber, der binder os sammen, og samtidig bevare og udvikle de fortællinger, der gør Vesthimmerlands Kommune til noget ganske særligt.