

Jakob Dyrman stiller op til KV25
Jakob Dyrmans KV25-mærkesager
Hvem er Jakob Dyrman?
Jakob Dyrman er en vesthimmerlænding med begge ben plantet solidt i den lokale virkelighed og med udsigt og vision for hele kommunens fremtid. Som klimaudvalgsformand har han været med til at sætte retning og tempo: en ambitiøs vej mod markant lavere CO₂-udledning, løsninger der virker i praksis som større vådområder og lavbundsprojekter, og en grøn omstilling der både sikrer rent drikkevand, en ren Limfjord og bevarer produktiv landbrugsjord. Samtidig arbejder han for, at vi anerkender landbrugets CO₂-optag – fordi bæredygtighed og erhvervsliv skal spille sammen, ikke mod hinanden.
Jakob har lang erfaring fra beskæftigelsesområdet, hvor målet er klart: færre på kanten, flere i fællesskabet. Det handler om at skære unødigt bureaukrati væk, fastholde frivillige mentorkorps og give virksomhederne bedre muligheder for at finde – og udvikle – den arbejdskraft, de mangler. Han ser iværksættere som en drivkraft for hele Vesthimmerlands Kommune og arbejder for at skabe de miljøer, der får dem til at blomstre.
Kulturen binder os sammen. Som mangeårigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget ved Jakob, at stærke foreninger og nære fællesskaber kræver politisk lydhørhed – ikke one-size-fits-all. Derfor vil han styrke landdistrikts- og fritidsråd og løfte den lokale kulturarv fra Aggersborg og Frederik VII’s Kanal til fortællingerne om Thit og Johs. V. Jensen og Livø. Bymidterne skal udvikles sammen med borgerne, by for by.
I sundhed og psykiatri er retningen samarbejde og forebyggelse: et tættere makkerskab mellem Region Nordjylland og kommunen, målrettet rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere – og en stærk, tidlig indsats for de unge, før problemer vokser sig store. For de ældre handler det om trygge rammer, værdig pleje og et aktivt samspil med Ældresagen. Og fordi der fødes færre børn, vil Jakob styrke bosætningen via flere arbejdspladser og en dynamisk strategi, der gør det attraktivt at vælge Vesthimmerland som hjem.
Kort sagt: Jakob går til valg på løsninger, der virker lokalt – med respekt for naturen, blik for erhvervslivet og et varmt fokus på menneskerne midt imellem. Dyk ned i hans mærkesager og se, hvordan ambitioner bliver til handling i hverdagen.
To vilde dage med valgdebat på Vesthimmerlands Gymnasium, derefter interview med unge mennesker om det at være ung i kommunen. Desuden videooptagelser med sparekassen Danmark Himmerland Fonden om deres donation til området omkring museet i Aars. Og endelig optagelser til TV-Fritid om mit kandidatur til KV25 og RV25 ... Se mereSe mindre
0 CommentsKommentér på Facebook
Tak for en rigtig god debat, hvor de unge på Østermarksskolen i Aars havde lavet nogle rigtig gode spørgsmål, som Liselotte L. Jensen, Signe Nøhr Nielsen og Jens Christian Pedersen skulle svare på. Og tak til Jonas Kvitsau Jensen for at styre debatten👏👍.
Spørgsmålene lød således
Kan kommunen dække udgifterne til bustransport til idrætsstævner.
Kulturbussen må man fremadrettet lave aftaler med nabokommuner?
Bustransport til Svømmecenter Vesthimmerland
Hjælp til de udsatte unge
Tilbud til de kreative unge
Hvordan bliver kommunen mere bæredygtig/grøn?
Skal der være en hal 3 ved Idrætscenter Østermarken ... Se mereSe mindre
0 CommentsKommentér på Facebook
... Se mereSe mindre
0 CommentsKommentér på Facebook
... Se mereSe mindre
1 CommentsKommentér på Facebook
OPDATERING af min hjemmeside www.jakobdyrman.dk
Om kort tid stopper meta for politikernes mulighed for at booste og betale annoncer med politiske budskaber. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, og derfor har jeg nu fået ændret min hjemmeside fra EP-valget, så der nu fokuseres på det kommende kommunale- og regionsrådsvalg.
Se min video omhandlende min hjemmeside og brug gerne min hjemmeside fremadrettet til at holde dig orienteret om mine politiske handlinger og mærkesager. ... Se mereSe mindre
0 CommentsKommentér på Facebook
I dag har vi beskæftigelsesudvalget møde hos Stålhaven ved Løgstør.
Fokus til mødet er særligt på vores samarbejder med kommunens erhverv. I dag får vi gennemgået to rapporter den ene viser at vi ligger højt på erhvervsvenlighed, den anden viser vi ligger et godt stykke under midten.
Der er mange spørgsmål, som skal stilles til forvaltningen i dag. ... Se mereSe mindre
0 CommentsKommentér på Facebook